onsdag den 12. marts 2014

Hvordan går det med patchwork projektet ?

I juleferien gik jeg igang med et stort projekt… "sy et patchwork tæppe af virkelig mange 6-kanter"
Det er stadig et stort projekt - men det går overraskende godt fremad, jeg er nu over halvvejs.

Jeg har besluttet at tæppet skal være ca. 130x180 cm, hvilket kræver lidt flere 6-kanter en først beregnet. Det ender nok med at rumme ca. 450 stk. 6-kanter.
Min første forestilling var at tæppet skulle sys af mine mange stof rester - men så mange rester havde jeg slet ikke, så det ender alligevel med at blive et forholdsvist kostbart tæppe - både i stof, men ikke mindst i arbejdstimer!


Langt de fleste 6-kanter er riet på pappet, så jeg syr sammen på livet løs.
Men jer også så småt begyndt på halve og kvarte 6-kanter, som skal bruges i siderne, for at tæppet kan få lige sider. Det er lidt noget nussearbejde, men det bliver en rigtig fin afslutning når de kommer på også.
Et spørgsmål er begyndt at melde sig - for på et tidspunkt skal tæppet jo have en bagside -men hvilken farve skal den være ?
Jeg tænker at der er jo ikke nogen farver der ikke passer til - men hvilken passer bedst ?
Hvad siger I ?
Gode forslag modtages med glæde :o)













Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...