En uldjakke kom i mål...

Så kom jeg i mål med uldjakken til min Mor…

Jeg er meget godt tilfreds med resultatet, men jeg kan også konkludere at øvelse gøre mester. Man lærer kun ved af at bruge de teknikker man har lært - og da man jo ikke syr to ens jakker, er det nye teknikker man støder på.
Her har udfordringen været at få kraven til at sidde pænt - og jeg kan konstatere at ydrekraven godt kunne ha været lidt større.
Jeg har også bøvlet lidt med at få over og underfald presset så pænt, at jeg kunne placeret knaphuller og knapper rigtigt og pænt.
Det er bare super vigtigt at man er ret omhyggelig med at måle og sætte en masse mærker og ri tråde i…dem bliver man glad for i den sidste ende, selv om de tager lidt tid at lave.

Målet nærmer sig...

Nu nærmer jeg mig målet med uld jakken til min Mor.

Prøvningen gik godt, og jakken sidder heldigvis rigtig fint. :o)

Jakken og foer er syet sammen, og kraven har fået sin form.

Vi fik, efter lidt prøver, besluttet hvordan lommerne skulle se ud -og de nu er nu kommet kommet på jakken.

 

Næste step er ærmerne, og jeg er rigtig spænd på om de kommer til at sidder pænt, eller jeg skal bøvle med dem….-og så er der lige de der ærme fisk… hvordan er det nu de skal vende ???

Endnu en uld jakke !

Så er jeg godt igang med endnu en uldjakke…

Vores lærer Gertrud har jo sagt, at vi lærer ikke at sy på skolen -vi får kendskab til en masse teknikker -og så lærer vi ved at bruge dem i praksis…

Min anden uldjakke er ikke til mig selv, men til min Mor. 

Derfor er udfordringen denne gang ikke at leve op til egne ønsker, men at lave noget der lever om til min Mor's ønsker.

Idag er første prøvning i det rigtige stof - forinden har jeg lavet en model syet i stout, for at se om pasform og snit var godt. Nu er jeg spændt på om det så også er godt idag - og ikke mindst om hun er tilfreds med udtrykket…

 

- man må jo aldrig gå ned på projekter, så her ligger næste projekt at venter - en "pæn" kort jakke med foer, til mig selv…

Hvordan går det med patchwork projektet ?

I juleferien gik jeg igang med et stort projekt… "sy et patchwork tæppe af virkelig mange 6-kanter"
Det er stadig et stort projekt - men det går overraskende godt fremad, jeg er nu over halvvejs.

Jeg har besluttet at tæppet skal være ca. 130x180 cm, hvilket kræver lidt flere 6-kanter en først beregnet. Det ender nok med at rumme ca. 450 stk. 6-kanter.
Min første forestilling var at tæppet skulle sys af mine mange stof rester - men så mange rester havde jeg slet ikke, så det ender alligevel med at blive et forholdsvist kostbart tæppe - både i stof, men ikke mindst i arbejdstimer!


Langt de fleste 6-kanter er riet på pappet, så jeg syr sammen på livet løs.
Men jer også så småt begyndt på halve og kvarte 6-kanter, som skal bruges i siderne, for at tæppet kan få lige sider. Det er lidt noget nussearbejde, men det bliver en rigtig fin afslutning når de kommer på også.

Et spørgsmål er begyndt at melde sig - for på et tidspunkt skal tæppet jo have en bagside -men hvilken farve skal den være ?
Jeg tænker at der er jo ikke nogen farver der ikke passer til - men hvilken passer bedst ?
Hvad siger I ?
Gode forslag modtages med glæde :o)

-og så blev jakken færdig….

Jeg er faktisk lidt stolt…

 - det må man vel gerne være :o)

En stor tak til Pia Sønder, som har taget billederne.

Og næste projekt er … 

-sy en uldfrakke mere -denne gang til min Mor.

En uldjakke bliver til…

Det er efterhånden mere end læge siden, jeg har haft tid til at forkæle bloggen med lidt nyt fra "det kreative studie"

Den sidste opgave vi blev stillet, var også en større en af slagsen - sy en uld jakke - og det har været rigtigt sjovt og meget lærerigt.

Jeg valgte det tema der hed uldjakke med skind og pels - men valgte at begrænse opgaven til uld og skind.

Resultatet blev en sort jakke i 100 % uld, med "pinke" tittekanter af lammeskind, paspolerede lommer og spids aftaglig hætte….

En lille samling af billeder fra processen...

-og om lidt kommer der billeder af den endelige jakke….