Jeg har været rigtig spændt på hvordan min dekoration af kjolen ville komme til at virke.
Min tanke var, at kjolen skulle dekoreres med et hav af små blomser, fuldstændig som på hortensia blomsten.
Jeg har investeret i det fineste bløde lammeskind i 3 lyserøde - bordeaux farver og klippet 350 små blomster ud af det.
Alene det, var et kæmpe arbejde, men ikke noget imod det jeg er igang med nu...
Jeg havde måske forventet at jeg kunne sy blomsterne på, på symaskinen - men det kunne jeg ikke -de får ikke det samme livlige udtryk, som hvis man syr dem på i hånden.
Så jeg er gået igang med nål og tråd og ikke mindst fingerbøl -og jeg er nu næsten halvvejs.
Ind til videre er jeg er godt tilfreds med resultatet - en ting er det billede jeg havde i hovedet om hvordan det ville se ud -en anden er virkeligheden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar