lørdag den 28. september 2013

Det smager af efterår...

Blandt de mange ting jeg godt kan lide at lave i køkkenet, i efteråret, er syltet pærer.
Det smager så fantastisk og MÅ PÅ INGEN MÅDE sammenlignes med dem man køber på dåse -for de smager så meget bedre.




Det er faktisk ganske enkelt at lave - jeg laver dem efter "den grønne syltebogs" opskrift, dog med lidt ændringer.

1 kg pærer
500 g. sukker
1/2 dl. eddike - eller efter min mening, lidt mindre
2 dl. vand
1 tsk. atamon.
Og så kommer jeg en stang vanilje i - skrab kornene ud, men kom også den tomme stang i.









Pærerne skrælles, skæres i halve og kernehuset fjernes.

Vand, eddike, sukker og vanilje koges op til en lage, pærerne kommes forsigtig i og koges ved svag varme til de er let møre - det kan variere lidt, alt efter pærernes størrelse.









Pærerne tages op og kommes i atamonskyllede glas - lagen koges ind yderligere 5 min, og hældes herefter over pærerne og glasset lukkes.






Velbekomme - og de smager rigtig godt med vanilje is !!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...