Første forsøg var en blonde kjole, som i stout modellen så ud til at blive meget god - men da den var syet op i blonde stof, lignede jeg mest af alt en der var på vej til begravelse - og det var jo ikke lige meningen.
Op på hesten -og i gang igen.
Denne gang valgte jeg den sikre løsning, da der ikke var så meget tid at løbe på.
Jeg har fra tidligere et mønster på en helt simpel model. Der er indsnit i ryggen, og prinsessesnit fortil.
For at gøre det en smugle mere festligt fik denne kjole ærmer med lidt puf.
Den er syet i bommulds satin med kanter af pink skråbånd.
Men næste problem var så at jakken jeg syet for et par uger siden, ikke længere passede til kjolen… Gode råd var dyre, men jeg kastede mig ud i en jakke mere - igen helt simpelt - ingen krave eller noget.
Valget faldt igen på bomulds satin, og foeret er pink poplin.
Jeg blev glad for puf ærmerne i kjolen, så de kom også i jakken.
-og vupti, så var der et sæt tøj til lørdagens dejlige fest.
Længe leve et par fridage fra skole - ellers var det vist aldrig gået på så kort tid.